Køl hest korrekt: Skal man trække vandet af, eller ej? Det siger de nuværende studier

Hver sommer er der den samme diskussion ved vaskepladsen: Skal man fjerne vandet efter at have spulet hesten, eller blot lade det blive på? Svaret er tydeligere end de fleste tror, bare anderledes end mange antager. Jeg har gennemgået aktuel forskning og samler her, hvordan du din hest i varmen virkelig effektivt og sikkert afkøler, og hvilke gamle staldvisdommer du roligt kan glemme.

Hvordan en hest overhovedet mister varme

Mange tror, at koldt vand primært køler via fordampning. Det er ikke den vigtigste mekanisme. Koldt vand køler først og fremmest via Varmeledning, altså den direkte kontakt mellem koldt vand og varm hud. Så længe vandet er køligere end din hest, trækker det varme ud af kroppen, og det går markant hurtigere end fordampning.

Deraf følger en simpel regel: Jo mere hudoverflade du dækker med koldt vand, jo hurtigere køler hele hesten. Det er ikke om du fjerner vandet, der afgør, men hvor meget koldt vand der løber over hvor stor en del af kroppen.

Fjerne vandet eller lade det blive på? Det siger studierne

Forskningen er enstemmig: Der er ingen bevist kølefordel ved at fjerne vandet. Undersøgelser er blandt andet lavet af Japan Racing Association (2020), University of Queensland (2021) og Kentucky Equine Research (2025) med implanterede temperatur-mikrochips. Resultatet er det samme overalt: Meget koldt vand, jævnt fordelt over hele kroppen, er den hurtigste metode.

Varmekameraoptagelser viser endda det modsatte af det, man ofte hører: Hvis du fjerner vandet, stiger overfladetemperaturen igen, fordi du fjerner det kølige lag og blotlægger den varme hud. For en virkelig varm hest koster hvert sekund du bruger på at tørre med en sweatskraber altså værdifuld køletid.

Myten om det varme vand i den direkte sol

„Men i solen bliver vandet da alt for varmt og brænder hesten?“ Nej. Vandet kan højst komme op på samme temperatur som hestens hud, det bliver ikke varmere. Så længe det er køligere end hesten, leder det fortsat varme væk – i solen ligesåvel som i skygge.

Det eneste vigtige punkt, der ofte bliver overset: Den egentlige virkningsmekanisme er efterfyldning. En enkelt spand vand, der bliver stående, vil til sidst nå op på hudens temperatur og stoppe med at køle. Hvis du stiller en våd hest ud i den direkte sol og ikke tilfører mere koldt vand, forsvinder effekten efterhånden. Derfor gælder det: hellere i skygge, med luftgennemstrømning, og fortsat tilføre nyt koldt vand.

Giver koldt vand chok for kredsløbet?

Også denne tro holder sig hårdnakket. Allerede omkring OL i 1996 blev det undersøgt, om koldt vand skader en meget varm hest, og der blev ikke fundet nogen påviselig skade. I langdistanceløb bliver heste spulet med koldt vand ved hvert checkpoint, helt rutinepræget. Den reelle risiko for en overophedet hest er at vente, ikke vandet.

Den reelle kuldeschok-refleks findes, men den er dokumenteret hos mennesker, når hele den normalt varme krop pludseligt dykkes ned i iskoldt vand. At spule en overophedet hest med en slange er en helt anden situation. Oprindelsen til myten ligger et andet sted: Overanstrengte heste fik tidligere kramper eller kolik efter at være blevet spulet, men det var overanstrengelsen, ikke det kolde vand, der var skyld i det.

Skal du starte bagfra, så hjertet først køles til sidst?

Denne rækkefølge skulle skåne hjertet. Det er ikke nødvendigt, for koldt vand skader ikke hjertet. Kølingen sker via de små kar i hele huden. Jo mere overflade du køler på én gang, jo hurtigere går det. For en varm hest gælder det altså at bruge meget vand over hele kroppen, ikke en bestemt rækkefølge.

Køletæpper til heste: er de fornuftige eller ej?

En fordampningskølende måtte virker i starten et par minutter via kontakten med det kolde vand, derefter via fordampning i en til fire timer, afhængigt af temperatur, luftfugtighed, luftgennemstrømning og sol. Det er en god komforthjælp, for eksempel når hesten står, under transport eller efter den egentlige køling med vand.

Som erstatning for koldt vand til en virkelig varm hest dur den ikke. Og den skal holdes våd: Et tørt køletæppe virker som et almindeligt tæppe og varmer hesten op. Ved høj luftfugtighed forsvinder effekten desuden hurtigere.

Sådan køler du din hest rigtigt: trin for trin

1. Meget koldt vand over hele kroppen, helst fra begge sider med spande eller med en slange.
2. Tilfør jævnligt nyt koldt vand, i stedet for at lade en enkelt portion vand stå.
3. For en varm hest fjern ikke vandet. Hvert sekund med sweatskraberen er spildt køletid.
4. Skygge og luftgennemstrømning bruge, en ventilator hjælper yderligere.
5. Tilbyd hesten at drikke og ved kraftig svedproduktion tænke på elektrolytter.
6. Hvis du mistænker farlig overophedning straks ringe til dyrlægen og i mellemtiden køle aggressivt med meget koldt vand.

Den eneste reelle undtagelse er kulde: Om vinteren tørrer du den svedige hest af, så den ikke bliver for kold. Om sommeren i varmen er den våde pels derimod din ven.

Ofte stillede spørgsmål om at køle heste

Gør vand i solen hesten varmere?

Nej. Vandet kan højst komme op på samme temperatur som hestens hud. Så længe det er køligere end hesten, køler det fortsat, også i solen. Det eneste vigtige er, at du tilfører mere vand.

Er koldt vand farligt for kredsløbet?

Nej. Studier fra OL i 1996 fandt ingen skader fra koldt vand hos varme heste. Hurtig køling er den anbefalede førstehjælpsforanstaltning ved hedestress.

Hvornår skal jeg fjerne vandet?

Først og fremmest når det er koldt, så den svedige hest ikke bliver for kold. For en varm hest om sommeren giver det ingen fordel at fjerne vandet, og det koster tid.

Giver et køletæppe nogen fordel?

Som en komfort- og transporthjælp ja, som en nødafkøling nej. Det skal holdes vådt, ellers varmer det op ligesom et almindeligt tæppe.

Konklusion

For en varm hest gælder det: meget koldt vand, hele kroppen, jævnligt tilfør nyt vand, fjern ikke vandet. Skygge og luftgennemstrømning hjælper yderligere. At fjerne vandet hører til vinteren, ikke højsommeren. Den der gør det til en vane, køler sin hest hurtigere, sikrere og mere afslappet, uden at blive forvirret af gamle staldvisdommer.

Retfærdigt udstyr og viden om heste
Hos CR Harmonyequestrian finder du håndlavede trenser, hovedtøj og tilbehør samt e-bøger om hestesundhed og fin ridning. Kig forbi her: cr-harmonyequestrian.com

Om forfatteren: Cathryn Rippelbeck er FN-berider og har arbejdet med klassisk træning siden 2007. Med CR Dressur og CR Harmonyequestrian arbejder hun for fin, hestevenlig ridning. Hendes princip: Hjælpene skal hviske.

Kilder

• Takahashi Y. et al. (2020): A Comparison of Five Cooling Methods in Hot and Humid Environments in Thoroughbred Horses. Japan Racing Association.
• Kang H. et al. (2021): Kühlstudie zum Abziehen von Wasser, University of Queensland.
• Kentucky Equine Research (2025): Mikrochip-Messung der Muskeltemperatur, Dr. Joe Pagan, vorgestellt bei „Sport Science Ocala FL 2025“ (Seminar-Zusammenfassung, noch kein vollständig begutachtetes Paper).
• FEI / Dr. David Marlin: Leitlinien und Aufklärung zum Kühlen von Pferden bei Hitze.
• Deutsche Reiterliche Vereinigung (FN): Merkblatt „Umgang mit Hitze auf Veranstaltungen“.